Indkøbskurven
Indkøbskurven
Log Ind






Ny kunde? Opret bruger her
SHARP opkøber Toshiba´s PC division
berlingske - 13/08/20

Slut med bærbare PCer fra Toshiba efter 35 år - opkøbt af SHARP Electronics.


Den japanske elektronikgigant har trukket det sidste stik til den PC-produktion, der engang gjorde Toshiba til en af verdens største men siden blev udkonkurreret.

En æra i teknologiverdenen er slut, efter at den japanske elektronikgigant Toshiba har solgt sin sidste ejerandel i PC-producenten Dynabook og dermed efter 35 år ikke længere er involveret i produktionen af hverken bærbare eller stationære PCer.

For to år siden solgte Toshiba størstedelen af sin PC-produktion, 80,1 procent, til konkurrenten Sharp, der også er storproducent af fladskærmsfjernsyn. Dette indbragte næsten 228 millioner kroner. Nu har SHARP så købt Toshiba helt ud, og dermed er Dynabook – som i januar 2019 blev det nye navn for det tidligere Toshiba Client Solutions (TCS) – 100 procent ejet af Sharp, og Toshiba har forladt PC-markedet.


Hård konkurrence

Toshiba var i mange år et af kvalitetsmærkerne inden for bærbare PCer, og i 1990erne og begyndelsen af 2000-årene var Toshiba blandt verdens største PC-fabrikanter. En del af produktionen foregik i Tyskland, men konkurrencen voksede, og flere kom til, hvilket pressede priserne, samtidig med at forventningerne til de bærbares kunnen og hestekræfter voksede betydeligt år for år.

Toshibas salg blev efterhånden presset af først og fremmest de amerikanske giganter Hewlett-Packard (HP) og Dell samt af taiwanske Acer og den japanske landsmand Fujitsu Siemens. I 2016 besluttede Toshiba at stoppe salget af bærbare PCer til privatkunder i Europa og nøjes med at sælge til erhvervskunder, som fortsat holdt pænt ved det gamle favoritmærke.

Vi er forhandler af Dynabooks, og vil meget gerne tage en snak om fordelene og mulighederne på det store produktsortiment.



Tilbage til oversigten